Teatermagi i skoven

Det traditionsrige og magiske egnsspil ved Hammermøllen i Hellebæk!

En fri mand er historien om kampen for frihed, om at stå fast på sine principper og om formålet med livet. Forestillingen er et opgør med det oversete kapitel i Danmarkshistorien: Slavetiden. Og der bliver trukket tråde til flere som nutidens aktuelle konflikter som fx Black lives matter, flygtningekrisen og Ruslands invasion af Ukraine.

Den smukke Hammermølle danner med sin skønne skovsø og bedårende trækroner rammerne om en udendørs teaterforestilling for hele familien. På bedste Disney-vis bliver alvoren kombineret med skøre, latterfremkaldende optrin, et højspændt kærlighedsdrama og skønne, nykomponerede sange. 

Kort sagt: En fri mand er en historisk familieforestilling med grin og gru, der vil give tilskuerne en enestående oplevelse og noget at tænke over.

KØB BILLET